Nyheder

Berlingske Tidende 31. januar 2006, 2 sektion, magasin, side 15

Så nåede sagen om Jyllands-Postens profettegninger hidtil usete højder. Nu føler også Saudi-Arabien og et par andre muslimske lande sig krænket og fornærmet, og forbrugerne i de pågældende lande indleder derfor en boykot af danske varer. Køen af krænkede bliver længere og længere, og undertegnede melder sig hermed i rækken: Jeg føler mig krænket på min demokratiske overbevisning. Og jeg forlanger en undskyldning. Nu!

Den danske debat om Jyllands-Postens Muhammed-tegninger har givet lyd til mange stemmer. Vi har hørt fra pressen selv, fra statsministeren, fra oppositionen, fra muslimske organisationer og fra muslimske enkeltpersoner.

Nogle opfatter tegningerne som en uacceptabel krænkelse af alle muslimer, andre gør ikke. Det samme kan man sige om den islamiske verden: Nogle føler sig krænket, andre gør ikke. Mit indtryk fra forskellige arabiske medier er, at den mest fremherskende holdning – måske overraskende for nogle – kan opsummeres således: Vi kan ikke som muslimer diktere, at ikke-muslimer skal overholde det påståede forbud mod at afbilde profeten. Opstandelsen over Jyllands-Posten er med andre ord ingen folkesag i den islamiske verden, hvilket da også afspejler sig i antallet af lande, der indtil nu har fundet anledning til at klage og true med boykot. Det er rundt regnet en håndfuld af verdens ca. 55 muslimske lande, og heraf kommer den mest højlydte og kontante protest altså fra Saudi-Arabien.

På den baggrund er det tankevækkende, at man i Danmark hører kritik af tegningerne med den begrundelse, at de krænker muslimerne. Bestyrelsesformanden for Grundfos, Niels Due Jensen, opfordrer ligefrem Jyllands-Posten til at give verdens muslimer en undskyldning. Dermed skærer man alle muslimer over en kam – en tendens som Jyllands-Postens kritikere ellers med rette plejer at fordømme. Nogle hævder, at man har krænket en svag gruppe. Til det vil jeg sige, at blot fordi man er muslim, behøver man ikke at være svag.

Som muslim og demokrat vil jeg derfor gerne understrege: Jeg (og mange andre) føler mig ikke krænket over tegningerne. Derimod føler jeg mig stærkt krænket over, at hvor der tidligere i Mellemøsten har været tradition for religiøs satire, er det nu i høj grad blevet et vestligt privilegium at forholde sig satirisk til religion. Og krænket over, at ytringsfrihed, pressefrihed og kunstnerisk frihed i vid udstrækning er forbeholdt den vestlige verden. Hvorfor kæmper vi i Danmark ikke for de muslimske kunstneres ret til samme privilegium som deres vesterlandske kollegaer?

Jeg føler mig krænket over, at vi i Danmark hører krav om en undskyldning til fundamentalister i Saudi-Arabien i stedet for krav om demokratiske frihedsrettigheder til alle, inklusive muslimer.

Hvorfor fordømmer vi ikke Saudi-Arabiens himmelråbende mangel på demokrati? Hvorfor har religiøs krænkelse større vægt end demokratisk krænkelse?

Der kan skrives stolper op og stolper ned om, hvorvidt det var klogt af Jyllands-Posten at bringe tegningerne. Samme stolper kan tages i anvendelse om, hvorvidt de var eller ikke var udtryk for mere end en plat provokation. Eller om regeringen kunne have handlet anderledes. Men det er da kun glimrende, at udenrigsministeren nu »arbejder diplomatisk for at få bragt sindene i ro«. Dialog, ja. Undskyldning, aldrig. Hvad skulle han undskylde for? At vi ikke griber ind over for pressefrihed og kunstnerisk frihed? Hvem skulle han undskylde til? Saudi-Arabien?

Hvis nogen skal sige undskyld, er det Saudi-Arabien. Undskyld for sin åbenlyse foragt for menneskerettigheder, for sin foragt for religionsfrihed og for sin systematiske bekæmpelse af ligestilling. For at fratage kvinder deres stemmeret, for at nægte dem et pas uden mandens samtykke, for kun at regne deres vidneudsagn for det halve af en mands og for at forbyde dem noget så banalt som at køre bil. For at de fattige underbetalte filippinske kristne gæstearbejdere fængsles blot for at besidde en personlig Bibel. Undskyld for sharia-straffe. For håndsafhugning for tyveri og pisk for indtagelse af alkohol. For stening til døden for utroskab og homoseksualitet, ja, jeg kunne blive ved.

Saudi-Arabien burde skamme sig, og en undskyldning for at have krænket det land med satiriske tegninger er kort og godt et knæfald for fundamentalismen.

Mit budskab til Saudi-Arabien og de andre muslimske lande, der har tilsluttet sig boykotten, lyder derfor: I krænker mig på min demokratiske overbevisning. Sig undskyld.