Bøger

Bekendelser fra en kulturkristen muslim

Jeg er vokset op i islams hus og har mange gode minder med derfra. Huset har været med til at forme mig til den, jeg er i dag, og jeg er tæt knyttet til min familie og venner af huset, til rummene og de gamle møbler.
På den anden side af gaden ligger der et andet hus: kristendommens. Jeg har kigget ind ad vinduerne, jeg har været inde i det. Der er tørt og varmt, og nogle sørger for at vaske gulvet, når det trænger. I islams hus er der til gengæld hul i taget, ruderne er knust, og væggene mangler puds. Det regner og blæser ind, men alle lader, som om alt er i den skønneste orden. Møblerne bliver der ikke flyttet rundt på. De står, hvor Muhammed har sat dem.
Der er meget at udsætte på vores hus, men smøger vi ærmerne op og giver lidt plads, så er det efter min mening muligt at reparere det.

Naser Khader fortæller om de to religioner, der på godt og ondt har formet ham. Kristendommens enorme betydning for det danske samfund må ikke undervurderes, men i stedet tjene som inspiration til en reformering af islam - indefra.

Bekendelser fra en kulturkristen muslim
Forlag: Kristeligt Dagblads Forlag
Udgivelse: Oktober 2017

Bog af Naser Khader

Hanan Syrien

Hanan Syrien - mit møde med en stærk kvinde fra mit fødeland
af Naser Khader & Hanan Aldaher med Birgitte Wulff

"Hanan - Syrien" er Naser Khaders personlige beretning om sit mød med den syriske kvinde Hanan Aldaher - ét menneske i den tusindtallige ansigtsløse flygtningestrøm, som kun få danskere kender, men mange alligevel har en mening om.

Hanan Aldaher er en skilt kvinde og mor til fire, der i 2014 rejste over grænsen til Danmark og sidenhen har lagt både tørklæde og religion bag sig, som i dag er fortid. Nu gør denne usædvanlige, inspirerende og enormt modige kvinde oprør mod de traditionelle syriske kønsrollemønstre, der præger hendes hjemland.

"Hanan - Syrien" er en bevægende, dramatisk og øjenåbnende historie om en ung syrisk kvinde og hendes utrættelige kamp for at opnå, hvad de fleste danskere tager for givet: at få sig en uddannelse og blive gift med den, hun elsker, og ikke som følge af et arrangeret ægteskab.

Hanans historie er krydsklippet med Naser Khaders egne tanker og viden om den arabiske verden, og er fortalt i et mundret og lettilgængeligt sprog.

Forlag: People’s Press
Udgivelse: September 2016

Hanan Syrien - mit møde med en stærk kvinde fra mit fødeland

Tro mod tro

Hvad skal nadveren til for? Hvad kan Kathrine Lillør bidrage med, når forældre har mistet et barn? Hvor går Naser Khader hen, når han har brug for trøst? Hvordan forholder kristendommen sig til utroskab? Skal tørklædet forbydes? Skal vi have statsmoskéer i Danmark?

Katrine Lilleør og Naser Khader har gennem en række samtaler, der strækker sig over et års tid, udfordret hinanden med spørgsmål, der har rod i to forskellige kulturer: islam og kristendom.
For Naser Khader har projektet altid været at få sin kulturelle baggrund med i en moderne og demokratisk verden. For Kathrine Lilleør har troen altid været et ankerpunkt, men også hun har måtte forholde sig kritisk til sin fortid og finde sin egen vej.

Tro mod tro