KHADER

Om Naser Khader

Naser Khader er en dygtig formidler og åbenlys ekspert. Især nyder foreninger, menighedsråd og oplysningsforbund godt af den imponerende viden om religion, kultur, integration og terror, som Naser besidder.

Naser Khader er forfatter til flere bøger, blandt andet “Ære og Skam”, der har solgt i over 100.000 eksemplarer og senest ”Hjertet Bløder” (april 2015) og ”Hanan Syrien” (september 2016). Tidligere har Naser været vært på P1’s prisvindende radioprogram ”Arabiske Stemmer”. Derudover er Naser fast blogger for BT og udenrigspolitisk kommentator for Kristeligt Dagblad.

Som 11-årig kom Naser til Danmark fra Syrien, hvor han er født. I Danmark blev han uddannet cand.polit. og arbejdede i en række år som tolk og konsulent, inden han gik ind i politik. Sidenhen har Naser læst mellemøststudier, retorik og formidling, og teologi, og været ansat som senior Fellow ved Hudson Institute i Washington. Hans politiske karriere startede som medlem af Borgerrepræsentationen i København og siden blev han i 2001 valgt ind i Folketinget som den første politiker med indvandrerbaggrund. Naser Khader har alle årene været en markant skikkelse i dansk politik, senest som leder af partiet Ny Alliance, som han stiftede i foråret 2007 og fik valgt ind i Folketinget samme efterår.

Foredrag
Workshops
Konferencer

Om mit liv og opvækst

Jeg blev født i 1963 i Damaskus, hovedstaden i Syrien. Min far var palæstinenser, og min mor var syrer. Vores familie bestod af mine forældre og mig samt min søster og mine tre brødre. I min barndom boede jeg flere forskellige steder i Mellemøsten; både i Palæstina, Jordan og Syrien.

Min far rejste i slutningen af 1960’erne til Europa, fordi man efterspurgte udenlandsk arbejdskraft. Han tog først til Vesttyskland og rejste siden til Danmark for at være ufaglært fremmedarbejder. I 1974, da jeg var 11 år gammel, flyttede jeg og resten af min familie op til min far i Danmark.

De første syv år i Danmark voksede jeg op i Istedgade på Vesterbro. Min far var glad for at bo i Istedgade. Han mente, at det var den sikreste gade i Danmark, fordi der altid kørte politi på gaden. Han havde ret. Vi følte aldrig, at det var ubehageligt at bo der. De piger, der arbejdede i gaden, var søde ved os og gav ofte en is til mine søskende og mig, når vi kom hjem fra skole.

Det første år i Danmark havde jeg hjemve og følte afsavn. Jeg havde svært ved at sove, jeg græd meget og kunne ikke lide at være i Danmark. Jeg savnede mine skolekammerater og ville hjem til mine bedsteforældre, som jeg holdt meget af. Det var værst, når der var islamisk jul. I Mellemøsten var der julestemning, og der blev pyntet overalt - men i Danmark skete der ingenting.

Skolen og de danske kammerater

Jeg begyndte i skole efter at have været i Danmark i et halvt år, og det hjalp mod hjemveen at begynde i skole. Det første halvandet år gik jeg, sammen med mine to ældste brødre, i en modtagelsesklasse for at blive indsluset i det danske skolesystem. Samtidig fik vi også modersmålsundervisning to hverdagseftermiddage om ugen og om lørdagen.

Efter skole tog vi over til Dannebrogsgade på Vesterbro. Nogle flower-power-kommunister havde *besat et sted, som de havde gjort til en legeplads for børn. Den hed ”Hudegrunden”. Der lærte vi meget dansk, fordi de fleste af vores legekammerater var danskere. Det var også på ”Hudegrunden”, at jeg første gang smagte rugbrød og lakridser. Det havde jeg aldrig prøvet før, og jeg brød mig ikke om det dengang. I dag er jeg helt vild med rugbrød og lakridser.

Jeg startede i almindelig dansk skole i 7. klasse, og efter 10. klasse tog jeg en matematisk studentereksamen på Rysensteen Gymnasium på Vesterbro, som jeg blev færdig med i 1983. Efter to år på DTH-ingeniøruddannelsen, som jeg valgte at springe fra, gik jeg i gang med at læse økonomi på Københavns Universitet. Jeg færdiggjorde min uddannelse som cand.polit i 1993.

I min bog ”khader.dk” kan du læse meget mere om, hvordan jeg oplevede det at ankomme til Danmark og at blive integreret. Du kan også læse om, hvordan jeg mener, alle kan integreres, og hvorfor jeg har valgt at være aktiv i politik.


Mine værdier

Politisk: Liberal-konservativ
Religiøs: Søgende og en ærlig tvivler
Demokrati: Demokratisk fundamentalist - demokrati skal udbredes til hele verden.


Derfor er jeg værdikonservativ

Jeg regner mig selv for at være værdikonservativ. Det har jeg ikke altid været. I 1980’erne og 90’erne var jeg åndsliberal, men i takt med at min interesse for og mit engagement i det danske demokrati er steget sammen med min kærlighed til Danmark, demokratiet og dansk kultur - og ikke mindst som følge af Muhammedkrisen - blev jeg værdikonservativ. Under Muhammedkrisen i 2005 oplevede jeg de danske demokratiske værdier blive sat under massivt pres fra alle sider. Der var en mangel på forståelse for de grundlæggende værdier, som giver det danske samfund en særlig demokratisk status.

Værdikonservatismen forsøger – ligesom den traditionelle konservative tankegang – at skabe en optimal balance mellem staten og individets frihed. Målet er mest mulig personlig frihed til alle. Der, hvor værdikonservatismen adskiller sig fra værdiliberalismen, er i hensynet til de svage i samfundet. Vi har meningsfrihed i Danmark, og staten skal ikke blande sig i privatsfæren. Men dette ændrer ikke ved, at det også er vores pligt og ansvar at hjælpe dem, der bliver undertrykt eller dem, hvis personlige frihed til at vælge bliver krænket. Derfor er det enormt vigtigt, at vi fremhæver de demokratiske værdier og sikrer de bedst mulige vilkår for at udbrede disse værdier. Vi skal sørge for, at danskerne kender til de demokratiske værdier og den frihed, de skaber for den almindelige dansker. Vi kan ikke bare tage dem for givet.

Under Muhammedkrisen havde mange et misforstået ønske om, at alle kulturer og værdisæt var lige gode. Det danske samfund bygger på frihed og lighed i status, og det skal vi være glade for. Men derfor er der stadig værdisæt, som er bedre end andre. Og det er frem for alt de demokratiske værdier. Dem skal vi værne om, ellers mister vi dem. De danske værdier er baseret på en lang tradition for frihed, tolerance og respekt. Det er blandt andet den tradition, der gør Danmark så unik. Men vi skal hele tiden huske disse værdier, pleje dem og beskytte dem. Ellers mister vi dem. Det er dette fokus på de gode danske værdier, der gør, at jeg er værdikonservativ. Disse værdier er for mig det bedste og mest hellige i det danske samfund, og dem må vi værdsætte frem for alt andet.


Demokrat og brobygger

For mig er demokratiet og ytringsfriheden hjørnestenen i ethvert velfungerende samfund; ja, endda i ethvert velfungerende menneskes liv og hverdag. For mig betyder demokrati retten til at diskutere og stille spørgsmålstegn ved det samfund, man lever i. Demokrati er muligheden for at argumentere og diskutere, uden at risikere at blive udsat for vold og undertrykkelse. Muligheder for at veje for og imod, og at se nuancer og konsekvenser ved beslutninger, før man tager dem. Demokrati giver den enkelte del i ejerskabet af samfundet og dets udvikling.

Jeg har på tæt hold oplevet samfund, hvor demokrati og ytringsfrihed er ikke-eksisterende. I min bog ”khader.dk” har jeg beskrevet en episode, som jeg oplevede, da jeg boede i Syrien som barn. En ung fagforeningsmand i min landsby talte bøndernes sag, og han var meget krævende og kritisk overfor magthaverne og nægtede at holde mund. Han blev pludselig hentet i sit hjem midt om natten, og derefter så eller hørte vi ikke fra ham i et års tid.

Da vi en dag kom hjem fra skole, stod folk forsamlet ovre på landsbypladsen. Vi løb over for at se, hvad der skete. Der lå fagforeningsmanden død. Han var blevet smidt ud af en militærbil, der bare var kørt videre. Da han blev hentet af militæret, vejede han mindst hundrede kilo. Nu vejede han måske tredive, og han lignede en muselmand fra nazisternes koncentrationslejre.

Sådan fungerede regimet. Man kunne altid statuere et grimt eksempel, hvis folk var utilfredse. Her var beskeden: Vi kan tage den stærkeste af jer og gøre sådan her ved ham, så pas hellere på!

Den historie er et godt eksempel på, at et samfund uden ytringsfrihed tilsidesætter grundlæggende menneskerettigheder. Derfor er kampen for ytringsfriheden, friheden til at have sine egne meninger og holdninger, mit hjertebarn og min vigtigste mærkesag.

I Danmark har vi ytringsfrihed; retten til at sige hvad vi mener, også selv om magthaverne ikke altid er enige med os. Og vi har et velfungerende demokrati. Det skal vi være stolte af og glade for, og vi skal gøre alt, hvad vi kan for at holde fast ved og videreudvikle det. Den frihed, der ligger i retten til at udtale os og retten til at vælge vores egne beslutningstagere, er en af de ting, der gør Danmark til et dejligt land i at leve i.

Under Muhammedkrisen i 2005 oplevede jeg selv, at visse mennesker modsætter sig ytringsfriheden for enhver pris, da jeg forsvarede tegningerne af profeten Muhammed. Siden min indtræden i Folketinget i 2001 og frem til i dag, har jeg altid haft ytringsfriheden og demokratiet som mine mærkesager. De er grundlaget for mit politiske liv, uanset hvilket parti jeg repræsenterer. Jeg ved, hvad det kan kræve af et menneske at kæmpe for ytringsfriheden, og jeg ved, at det er det hele værd.


En effektiv integrationspolitik

Hvis vi i Danmark skal kunne opretholde vores levestandarder og vores velfærdssamfund, skal vi være villige til at tage imod mennesker udefra, som ønsker at bidrage til vort danske samfund.

Udlændinge, som kommer til Danmark for at arbejde og yde og på denne baggrund øge deres egen levestandard, skal være mere end velkomne i Danmark. Jeg er taknemmelig for, at Danmark er et land, som er villig til at modtage folk, der vil gøre en indsats. Da min far selv rejste til Danmark, var det for at søge et bedre liv for sig selv og sin familie, og havde Danmark ikke taget imod min far dengang og ladet ham gøre en indsats på arbejdsmarkedet, var jeg aldrig selv kommet til landet og fået min mulighed for at være en integreret del af det danske samfund.

Indvandrere skal altså være velkomne i Danmark, hvis de tilslutter sig vores danske værdier og gør en indsats for at forbedre vores danske samfund. Det er en af de vigtigste holdninger i det værdikonservative grundlag, jeg altid har formuleret min politik ud fra.

For asylansøgere, som kommer til Danmark, fordi de er forfulgt eller truet i deres hjemland, skal ansøgningssystemet være langt mere effektivt. Hverken de eller Danmark kan være tjent med, at de i årevis skal sidde i en lejr og vente på at få at vide, om de har en fremtid i Danmark eller ej. Derfor skal vi være hurtigere til at afgøre asylansøgeres sager, så de enten kan få ophold i Danmark eller må vende hjem.

Det vil også gøre, at de mennesker, der bliver tilbudt asyl, hurtigere kan komme ud og blive integreret i det danske samfund i stedet for at være dybt traumatiserede efter en årrække i en flygtningelejr.


Ambassadør for UNICEF

Fra 2004 til 2008 var jeg været ambassadør for UNICEF; et hverv jeg er meget stolt af. Det er et stort privilegie at få lov at deltage i organisationens arbejde og hjælpe dem med at få deres budskab ud til verden.

I sommeren 2004 var jeg med UNICEF i Darfur for at sætte spot på katastrofen. Jeg så med egne øjne, at dette ikke bare er en forbigående krise, men en katastrofe, hvis omfang det lige nu er umuligt at overskue. Her er ikke bare tale om tilfældigt flimrende tv-billeder, men over en million rigtige mennesker, der lever under så forfærdelige og rystende forhold, at man ikke skulle tro, at det var muligt for nogen at vende det blinde øje til.

Du kan læse mere om Dafur og UNICEFs arbejde via de links, jeg har placeret i venstre side.


Curriculum Vitae

Naser Khader er født den 1. juli 1963 i Damaskus, Syrien. Naser Khader har boet i Danmark siden 1974 og er dansk statsborger.

Naser Khader er politiker, forfatter, debattør, foredragsholder, rejseleder og Senior Fellow ved den amerikanske tænketank Hudson Institute.

  • Senior Fellow, Hudson Institute, Washington DC
  • Skriver fast for BT, Jyllandsposten, Berlingske og Kristeligt Dagblad ang. udenrigs- og indenrigspolitiske spørgsmål
  • Rejseleder ved Akademisk Rejsebeureau
  • Medlem af Folketinget

Uddannelse og kurser

  • Master i teologi, Københavns Universitet 2015
  • Cand.polit., Københavns Universitet 1993
  • Supplerende fjernuddannelse i retorik og formidling, Århus Universitet 1994-95
  • Mellemøststudier, Odense Universitet 1993
  • Kurser i minoritetsstudier ved Københavns Universitet, åben uddannelse 1996

Bogudgivelser

  • Ære og Skam (Borgen 1996)
  • khader.dk – med Jakob Kvist (Aschehoug 2000)
  • Nasers brevkasse (Gyldendal Uddannelse 2002)
  • Modsætninger Mødes (Debatbog af Hanne Barslund, Naser Khader og Bent Melchior forlaget Forum 2003)
  • Naser Khader og Folkestyret (Politikens Forlag 2005)
  • Tro mod tro med Katrine Lilleør(People's Press 2005)
  • Bekendelser fra en kulturkristen muslim (Kristeligt Dagblads Forlag 2013)
  • Hjertet bløder (People's Press 2015)
  • Hanan Syrien - mit møde med en stærk kvinde fra mit fødeland (Peoples' Press, 2016)

Priser

  • Kryger-prisen, 2013
  • Den internationale komité for sekularismes pris 2007 (Comité Laïcité République, France)
  • Jyllands-Postens Ytringsfrihedspris 2006
  • Livsforums Livspris 2006
  • Heiberg-prisen (Ytringsfrihedsprisen) 2002
  • Junior Chambers' pris som "The Outstanding Young Person 2001"
  • Modersmål-Selskabets "Modersmål-prisen 2000"
  • AFS-Interkulturs "Interkulturprisen 1999"
  • Forfatterforeningens pris for Fred og mellemfolkelig forståelse, august 1998
  • HKs Kulturpris 1998

Arbejde og tillidsposter

  • Medlem af Folketinget fra 2001-2011 og 2015-nu
  • Radiovært på P1-programmet 'Arabiske stemmer' 2012-2015
  • Medlem af Udenrigspolitisk Nævn, Udenrigsudvalget og Udlændinge-og integrationsudvalget
  • Medlem af Det Konservative Folkeparti 17. marts 2009
  • Formand for Ny Alliance 7. maj 2007 - 5. januar 2009
  • Medlem af Det Radikale Venstre 1984 - 2007
  • Medlem af Det Radikale Venstres Hovedbestyrelse
  • Medlem af Indenrigsministeriets "Tænketank" om integration 2000 - 2001
  • Medlem af Etisk Råd 1998 - 2001
  • Medlem af bestyrelsen af Lokale- og Anlægsfonden 1999-2000
  • Borgerrepræsentant for Det Radikale Venstre, København Kommune 1997-2000
  • Konsulent for DR 1989-97
  • Arabisk tolk og oversætter fra 1983-1998
  • Konsulent i boligselskabet DAB
  • Medlem af Nyt Europas bestyrelse og talsmandsgruppe

Andet

  • Optræder som en af de mest betydningsfulde personer i Danmark i det 20. århundrede i bogen "Det 20. århundrede", udgivet 1999 på Aschehoug.
  • 2004-2008: Ambassadør for Unicef.